a-kasse

Krifa

A-kasse: Ja

Åben for: Alle

Fagforening: Ja

Pris: 478 -, /md.

Se mere

frie_funktionaere

A-kasse: Ja

Åben for: Alle

Fagforening: Ja

Pris: 475 -, /md.

Se mere

ma-kasse

A-kasse: Ja

Åben for: Alle

Fagforening: Ja

Pris: 483 -, /md.

Se mere

Hvis du har været flere år på arbejdsmarkedet, kender du sikkert allerede alt til A-kasser. Men her på vores side giver vi dig et overblik over de billigste og bedste A-kasser. Derved hjælper vi dig med at træffe det rigtige valg og finde den bedste A-kasse, der passer til dig, dit arbejde og dit behov.

Men hvis du ikke har meget erfaring med A-kasser – hvad er det så i grunden for noget? Kort sagt er det en forkortelse for arbejdsløshedskasse. Navnet stammer fra gamle dage, hvor man lagde penge i en kasse til de arbejdsløse, så de også kunne få mad på bordet og tøj på kroppen. Og det er egentlig også nogenlunde det samme princip i dag – selvom forholdene for arbejdsløse er blevet betydeligt bedre sammenlignet med gamle dage. Din A-kasse sørger nemlig for at udbetale dig arbejdsløshedsunderstøttelse, som i ordets betydning er en understøttelse til dig, når du går uden arbejde. Det er det, som vi i daglig tale kalder for dagpenge. For at du kan få disse dagpenge udbetalt, så er der en række krav, som du skal leve op til. Det kan fx være, at du som minimum skal have været medlem i A-kassen i tolv måneder.

A-kasse for unge og studerende 

En række af de mest populære A-kasser har et fantastisk tilbud til unge studerende eller elever. Og det er faktisk et tilbud, som sjældent bliver bedre: Det er nemlig medlemskab for 0 kroner. Du bliver derved gratis medlem, indtil du har afsluttet din uddannelse eller elevplads, og først derefter skal du begynde at betale. Som du læste længere oppe på siden, så kræver de forskellige A-kasser, at du har været medlem i minimum tolv måneder, før du kan få udbetalt dagpenge. Her er det smart, hvis du har meldt dig ind som studerende. Fordi når du så går arbejdsløs første gang, har du sikkert allerede været medlem i perioden – og du kan derfor få dagpenge. Dette kan også hjælpe dig, hvis du efter studie går direkte mod en periode med arbejdsløshed.

Du finder en række krav, som du skal leve op til, hvis du vil have gratis medlemskab i en A-kasse som ung studerende eller elev Nogle af disse kan være:

  • Længden på din uddannelse skal overstige 1,5 år.
  • Du går på en uddannelse, hvor du er berettiget til SU.
  • Du er under 30 år gammel.
  • Du må ikke modtage anden offentlig støtte sideløbende. Det kan fx være noget som barselsdagpenge.

Men selvom du er fyldt 30 år, så kan der stadigvæk godt være mulighed for, at du kan få gratis medlemskab. Her kan der dog være andre specifikke krav, som du skal opfylde:

  • Du har maksimalt tolv måneder tilbage af din nuværende uddannelse.
  • Du er allerede begyndt at betale ind til din efterløn.
  • Du har som minimum været i arbejde i tolv måneder, før du startede din uddannelse. Og da du var i arbejde, var du da medlem af en A-kasse i minimum tolv måneder.

Der er dog også flere begrænsninger på det gratis medlemskab, som du kan få. Her er det første krav, at du ikke kan få gratis medlemskab i mere end fem år. Hvis du derfor vælger en uddannelse, som tager længere tid end fem år at gennemføre, kan du derfor med fordel melde dig ind senere i løbet af din studietid end lige i starten.

Hvad koster en A-kasse?  

Du betaler en månedlig ydelse til din A-kasse. Og det skal du som sagt gøre i minimum tolv måneder, før du kan få udbetalt dagpenge i tilfælde af arbejdsløshed. Beløbet, som du skal betale på månedlig basis, reguleres hvert år. Man kan dele prisen op i en række forskellige elementer.

Der er for det første et statsbidrag, som fastsættes i Folketinget. Dette er det samme for alle A-kasser. Dette statsbidrag bruges til at finansiere en række ydelser; det kan fx være udbetaling af dagpenge til de arbejdsløse medlemmer. Men der, hvor prisen varierer fra de forskellige arbejdsløshedskasser er ved et såkaldt administrationsbidrag. Dette går til at finansiere de andre udgifter, som en A-kasse måtte have. Det kan fx være løn til medarbejdere, husleje eller andre driftsmæssige omkostninger forbundet med driften i A-kassen. Sidst, men ikke mindst, er der også et såkaldt efterlønsbidrag. Dette bruges – som du nok kan regne ud – til at finansiere udbetalingen af efterlønnen til de ældre medarbejdere. Dog er efterlønnen ved at blive udfaset, så det er ikke sikkert, at du kommer til at betale dette, når du skal til at betale til din A-kasse.

A-kasse for selvstændige

 Hvis du driver selvstændig virksomhed, kan der være yderligere besvær forbundet med at være medlem i en A-kasse. Nogle arbejdsløshedskasser afviser konsekvent at tillade, at du melder dig ind, hvis du er selvstændig.

Men andre vælger at pålægge et ekstra gebyr for selvstændige. Og derfor kan det altså blive dyrere for dig, der er selvstændig, at blive medlem.

Fagforening eller A-kasse?

Mange forveksler og sammenblandet fagforeninger og A-kasser. Ydermere er der mange, som ikke forstår forskellen.

En A-kasse sikrer dig et økonomisk grundlag, som du kan trække på i tilfælde af arbejdsløshed. Derved er du sikret en indkomst, hvis du skulle forlade dit arbejde og gå ledigt, hvis du opfylder de forskellige kriterier. En fagforening derimod hjælper dig på de mere juridiske områder. Det kan fx være, at du er blevet fyret på et forkert grundlag jævnfør din ansættelseskontrakt. Her vil du kunne gå til din fagforening, hvor de kan køre sagen mod din (tidligere) arbejdsgiver. Ydermere skriver fagforeninger også, at de kan hjælpe dig med at få erstatning, hvis du fx får en arbejdsskade. Dog viser en række undersøgelser, at ikke mange fagforeninger vælger at gå i retten.

Der er derudover en række andre ting, som fagforeninger går op i at tilbyde. Det kan fx være rabatter på forsikringer, tilbud på ferier eller andre ting, som gør det mere attraktivt at melde sig ind i en fagforening.

Billigste A-kasse

Mange elementer i prisen for en A-kasse er den samme – uanset hvilken arbejdsløshedskasse, du kigger på. Men det er størrelsen på administrationsbidrag, der afgør, om en A-kasse er billigere end en anden. Hvilken A-kasse du melder dig ind i har ikke betydning for, hvor meget du kan få i dagpenge. Altså; det forholder sig ikke sådan, at en dyrere A-kasse udbetaler flere dagpenge til dig. Dog er der andre ting end prisen, som gør sig gældende, når du skal træffe dit valg. Nogle A-kasser giver dig nemlig en række fordele, som du kan gøre brug af – og det kan betyde, at du måske er villig til at acceptere en lidt højere pris. Nogle af disse fordele kan blandt andet være netværksgrupper eller rådgivning til at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Hvor længe kan jeg få dagpenge?

Tommelfingerreglen lyder på 104 uger. Det er to år, som du kan få udbetalt dagpenge i, når du går arbejdsløs. Dog kan du vælge at forbruge din dagpengeperiode over tre år. Det vil sige, at du kan undlade din dagpenge i perioder, hvor du er i arbejde. Derved kan man sige, at du får støtte gennem tre år, hvor du nogle måneder får din primære indkomst fra et job. Her skal du huske på, at din dagpengeret regnes ud i uger. Det er derfor lige meget, om du har et deltidsjob eller fuldtidsjob – uanset hvad, så tæller en uges arbejde som en uges dagpenge ret. Det tæller altså også for en uges dagpengeret, hvis du blot arbejder tyve timer om ugen.